Forsiden | Kontakt og betaling |
Eksempel på bryllupssang |
Melodi: Fra Engeland til Skotland (NB: Alle navne er ændret) 1. Lad os nu alle synge en sang for dagens par. I dag i Havdrup kirke blev de gift, den sag er klar. Nu synger vi derom, det var I længe om! Hurra for Mortens kone og hurra for Helles gom. 2. I mødtes ned' i Stege på stedets diskotek. Hvor det var lummervarmt I dansede med hede vrik og hjerterne slog klik. Så var Helle skudt af! Små ti år er nu gået plus tre dage siden da. 3. Om bruden kan vi sige, hun er fra Næstved af. En stilling hos Beauvais i karrieren fik sat skub. Måske lidt overset, du er jo nummer to. Men glæd dig over Morten! Der er du jo nummer et. 4. Om gommen nu vi høre: Han er fra kalundborg, Arriva har nu har ansat ham, han kan vel nok sit kram. Når folk har surfet af han kommer langvejsfra når edb-udstyret nok engang skal rettes af. 5. Fra mindre og til større for to forelsked' mus. Et værelse blev to og to blev til et lille hus. Nu også Webergrill og der er have til med ukrudt og lidt blomster. I har også fået bil. 6. Med hunden går I ture, en vandrekammerat, en Beagle, som er raceren og udstillingsparat. Og Morten brygger øl, der bliver lagt på køl, mens Helle ser på fjernsyn og er kondicykellyn. 7. Og I kan li' at rejse til Østen vist især. en japan- og en Kina- og en Monogolietfærd, og I var på Hawaii på en familietur, men vigtigst er at rejse langs ad kærlighedens vej. 8. Til slut vil vi os rejse og løfte vores glas og skubbe lidt til stolen, lette os fra vores plads. De længe leve må og lykke dertil få. Hurra for brudeparret! Må I jeres længsler nå. Brudens forældre | Stikord Der er ingen grund til at holde sig tilbage hvad angår stikord. Jo flere des bedre. Selvfølgelig er det ikke muligt at få alting med i en sang på 6-9 vers. Men også de stikord, der ikke bliver brugt direkte, bliver alligevel brugt indirekte, fordi de er med til at give et helt billede af den eller dem, der skal synges om/til. Særligt detaljer er vigtige. "Hun fik job på et kontor" er udmærket, men "hun sidder ved en Mac hos Beauvais" er bedre og giver flere muligheder. Jeg bestræber mig altid på, at det er dit sprog, ikke mit og dine ordvalg, ikke mine, der står i forgrunden. Følelser kan også være vigtige. Det er guld værd for mig at få direkte at vide at personen eller parret er elsket, eller at man ønsker dem alt godt. For det betyder, at det er ok, at skrive det i sangen. Følelserne kan skabe en klump i halsen. Men selv om det er svært at synge med en klump i halsen er det alligevel noget af det, som bliver husket bedst fra en fest. Sjove historier er også gode at have med. Det kan være noget falde på halen agtigt, som at en person faldt de første ti gange han eller hun havde ski under fødderne. Det kan også være noget, man har sagt. Tit kan det godt lade sig gøre at få et citat med i en sang. Selvfølgelig skal man også passe på med ikke at hænge folk ud. Endelig er det vigtigt, at alle der skal nævnes i en sang, bliver nævnt. Hvis ét barnebarn er med bør de andre som regel også nævnes. Medmindre noget særligt gør sig gældende. Hvis der er en fætter, som konfirmanden er særligt knyttet til, behøver de andre fætre og kusiner selvfælgelig ikke at blive nævnt. | Bestil en festsang til enhver lejlighed Sjove - med mening - højtidelige Priser:på en uge: 400 kr. Sangene layoutes og sendes som
pdf-fil (gratis) Jeg laver ikke sangskjulere. Efter anvisninger og stikord skriver jeg 6 til 9 vers afhængig af versenes længde. Medsend gerne billeder til illustration. Eksempler på sange: |